Nyheder og information

Fotos fra Åbent Hus

Lørdag 22/8 mødte 70 nysgerrige sjæle op for at høre mere om vores nyrestaurerede staldbygninger. De blev vist rundt i de tre staldlænger, som er blevet sat i stand, og havde heldigvis mange spørgsmål. Menighedsrådsformand Ove Hesselbjerg Rasmussen fortalte lidt om håndværkernes arbejde og udfordringer med de gamle bygninger, og han fortalte også om planerne for et kommende 'Kirkens Hus', som skal ligge i den østre del af de restaurerede bygninger. Det bliver kirkens kommende sognegård med plads til en række aktiviteter for forhåbentlig mange Skuldelevborgere og andre folk udefra. Den tid, den glæde. I første omgang var det bare skønt, at så mange var nysgerrige og interesserede i at se nye flotte rammer, som vi har fået.
Fotos er taget af Jacques Duelund Mortensen. (klik på dem for forstørrelse)

Fire foredrag i efteråret!

Hør om en feltpræst, en munk, en kvindesagsforkæmper og en komponist. Fire foredrag kan vi tilbyde i efteråret, hvor alle er velkomne og hvor adgangen er gratis.

Det er foredrag om kvindesagsforkæmperen,  kunsteren og kataolikken Sofie Holten, som voksede op på Skuldelev Præstegård. Journalist Henrik Denman fortætter. Dernæst et foredrag med vores egen præst Victor Graeser-Greve, som fortæller om sit arbejde som feltpræst i Afghanistan og Irak.  I oktober fortæller Torben Bramming om munken Ansgar, som blev kaldt for Nordens apostel  og som hjælp Kong Harald Klak i år 826 med at kristne Danmark. Fjerde foredrag er med forfatter og forlagschef Mikkel Fønsskov, som fortæller om kompinisten Oluf Ring, der bl.a. står bag musikken til "Se, nu stiger solen af havets skød" og  "Danmark, nu blunder den lyse nat". 

Læs mere om alle fire foredrag her

   Kommende gudstjenester

   Livsbegivenheder

Aktiviteter

Koncerter

Netværksgruppen

Morgen- og aftensang

Læsekreds om
Jesper Wung-Sungs forfatterskab