Skuldelev Kirke

Her finder du lidt informationer, statistik og historie om vores menighed og kirke i Skuldelev.

Skuldelev Kirke ligger højt på en bakkekam i den nordlige ende af Skuldelev by. Kirkens kor og skib er fra 1100-tallet. I senmiddelalderen blev skibet forlænget og tårnet bygget. Våbenhuset er dog fra 1964, hvor kirken også fik en omfattende restaurering. Her styrtede det gamle våbenhus sammen, hvorfor et nyt blev bygget.
   Indenfor er den oprindelige norddør delvist ødelagt af et senere indhugget vindue, mens syddøren stadig er i brug, om end stærkt ombygget. Kirken var oprindeligt med fladt træloft, men omkring 1450 indsatte man hvælvede lofter i skibet. Ved bygningen af tårnet – i årene mellem 1500 og 1550 - blev vestforlængelsens gavl gennembrudt med en spids bue, som i dag danner forbindelse mellem tårnrummet og skibet. Tårnet blev opført i munkesten, og på øverste stokværk – etage - er der to glamhuller mod hvert verdenshjørne, altså vinduer, hvorfra klokkens lyd kan sprede sig.
   Kirkens kalkmalerier er dateret til 1460-1525 og udført af Skuldelevværkstedet (omkring 1460-1480) og af et ukendt værksted. De forestiller indskrifter, moraliteter, fabler, narre og gøglere samt ornamentale detaljer, som både forestiller blade, frugter, blomster og andre former. De vigtigste detaljer er dog de mærker – bomærker - som håndværkerne i middelalderen efterlod som en slags signatur. Mængden af disse er usædvanligt stor i Skuldelev Kirke og betragtes som meget bevaringsværdige.
   Bevaringsværdig var også Skuldelev-krusifiksfiguren, som i dag opbevaret på Nationalmuseet. Klik her for at se flere foto på Nationalmuseets hjemmeside. Et romansk korbuekrucifιks, som hang over triumfbuen indtil 1835, hvorefter det blev lagt på loftet i våbenhuset. I 1873 blev den 144 cm høje Kristus- figur uden korstræ sendt til Oldsagsmuseet. Her skønnede man, at krucifikset var fra den tidlige del af 1100-tallet, og ved en behandling af i 1957 fastgjorde man de sparsomme rester af en formentlig oprindelig kridtgrund med farvespor: såsom rødlig hudfarve, brunt hår samt en næsten usynlig rest af guld på lændeklædet, hvis foer var blåt, hvilket var dyrt at fremstille. Det fortælles, at man i 1873 fortsat kunne se blodstriber på halsen, formentlig løbende fra tornekronen.
   Kirkens inventar er fra flere forskellige tidsaldre, men kirkens indvendige udseende er domineret af restaureringen i 1964. Noget af det ældste inventar er dog de sengotiske lysestager på alteret, som er tæt beslægtet med stagerne i Sankt Olai Kirke i Helsingør. Prædikestolen er lavet i Roskilde, sandsynligvis kort efter 1620. Døbefonten er af langt nyere dato og skabt af billedhuggeren Steffen Lund (1942-2023). Den er hugget i rød granit, mens den øverste del og det egentlige dåbsfad er støbt i malm. Alterbordet er muret af frådsten i 1964, men det ubehandlede fyrretræskors på alteret ligeledes er fra 1964.
   Kirkegården er blevet udvidet mod øst, men har ellers bevaret sine historiske grænser. Den er omgivet af et dige af kampesten, som er dækket af nyere tegl. Udvidelsen mod øst har mure af tegl. Nær hovedindgangen blev der i slutningen af 1800-tallet opført et lille ligkapel.

Du kan læse meget mere om Selsø Kirke her:
Sogn.dk (økonomi og fakta om sognet)
LEX - Danmarks Nationalleksikon
Danmarks Kirke - Nationalmuseets store bogværk om danske kirker (1975)