Klik på billederne for forstørrelse

Spøgelser, slid, rigmænd og mord på Selsø Slot

På Selsø Kirkegård står Grete og Bernhard Linders enkle gravsten. Til gengæld er deres historie umådelig rig på oplevelser fra det nærliggende Selsø Slot. Her var de forpagtere fra 1972 til 1995, og det var dem, som vækkede slottet fra dets 150 år lange tornerosesøvn, hvor det havde stået ubeboet hen. Det var dem, som tog fat og igangsatte en uoverskuelig restaurering af slottet, ifølge Nationalmuseet. En restaurering, som bragte mange historier frem i lyset igen – her er nogle få:
   - Slottet har fem spøgelser. Den drabeligste historie knytter sig til kammerherre og ceremonimester Mogens Scheel von Plessen (1713-1749) og hans kone, som stak en dolk i ryggen på ham i slottets sovegemak. Årsagen var, at Mogens levede et vildt liv ved hoffet og forførte damerne, mens Elisabeth Christine sad tilbage på Selsø Slot og græmmede sig. En aften, hvor Mogens beruset lå og sov efter endnu en festlig tur i København, tog fanden ved hende. Hun dræbte ham, smed ham ud ad vinduet og ned i slottets voldgrav. Herefter hoppede hun selv efter og døde. Hendes skrig kunne efterfølgende høres hver eneste midnat, og snart blev det for meget for inspektøren på avlsgården ved siden af slottet. Irriteret over at miste sin nattesøvn tilmurede han til sidst det vindue på slottet, hvor Elisabeth havde kastet sin mand og sig selv ud ad. Alligevel lød skriget hver eneste nat og høres stadig. Og blodpletterne på egetræsplankerne er fortsat ikke til at fjerne.
   - En anden historie er slottets tilstand, da Bernhard og Grete flytter ind i 1972. Selv bosætter de sig i portnerboligen, men slottet ser herrens ud. Der har været kornlager og tørrerum i riddersalen, fasaneri i den gamle spisesal og bistader i modtagelsessalonen, samt hønseri på bagtrappen. Hærværk og tyveri igennem årene har betydet, at selv dørhåndtagene mangler, mens der også er skåret et ordentlig bid af Hendrik Krocks kæmpemaleri af ”Sabinerindernes Rov” fra 1731. De sjældne franske Reveillon-tapeter – nogle af verdens ældste faktisk! – afdækkes og hænger ud fra væggen på grund af fugt og i skorstenen har flagermus og alliker haft bolig. Og i slotsgården står græsset højt og træernes rødder har væltet dele af hegnsmuren ned i voldgraven. Der var nok at tage fat på.
   - En tredje historie handler om knofedt og kundskab. Efter Bernhard og Gretes indflytning inviterer de en stor flok venner på besøg og til arbejdsdage. Efter blot ét år åbner Herregårdsmuseet Selsø Slot og gæsterne kan allerede nu se de 20 ud af slottets 50 rum og sale. Murermester Helge Rasmussen fra Odsherred er blevet ansat og er en troldmand udi de gamle teknikker i både murer-, tømrer- og malerfaget. Da Helge stopper i 1998, bliver han ’Ridder af den gyldne murerske’, som han får overrakt af Bernhard – plus et par guld-pilsnere. I gården graver amatørarkæologer Danmarks største trompet-formede brønd frem! Den er 4,5 meter i diameter i toppen og lige så dyb. Inde i slottet skrubbes de gamle gulvbrædder, som også viser sig at være Danmarks længste! Og flere rekorder venter.
   - Den fjerde historie handler nemlig om den flotte europæiske pris, Europa Nosta, som Selsø slot modtager i 1983 for ”en forbilledlig indsats i bevaringen af vor bygningskultur”. Prins Henrik kommer forbi og overrækker prisen på vegne af de 22 lande, som står bag organisationen og prisen. Blandt årsagerne til prisen er, at Selsø er Danmarks eneste slot, som ser ud, som for 200 år siden. Det er nu fredet i klasse A og især kendt for sit middelalderkøkken med åbent ildsted og en mekanisk roterende stegespid, som drives af et 250 år gammelt urværk. Danmarks ældste køkken!
   - Netop køkkenet bringer os videre til historie nr. fem, som handler om filmoptagelser på slottet. Film som ’Grev Axel’, ’Gyngehøvdingen’, ’Ørnens øje’, ’De vilde løver’, ’Talenttyven’ og episoder til julekalenderen med ’Pyrus i alletiders eventyr’, som alle indspillet i dette gamle køkken og slot. Steen Steensen Blichers novelle ’Brudstykker af en Landsbydegns dag’ blev indspillet allerede i 1975 i disse historiske omgivelser – også med Bernhard og Gretes tilladelse.
   Mange aktiviteter har fundet sted på slottet igennem årene med Bernhard og Gretes tilladelse, initiativ og medvirken. Det være sig H.C. Andersen-aften, Shakespeare-menu, Fåredag med Sjællandske Fåreavlere, koncerter med klassiske ensembler og Skibby Koret, Dansk Rally Club-træf og Grundlovsmøde med politidirektør Hanne Bech Hansen og daværende amtsborgmesterkandidat og MF’er, Lars Løkke Rasmussen. Rumænsk vinsmagning med Bernhard i vinkælderen var også populært, foruden de mange arbejdsdage, hvor slottet fortsat blev sat i stand.
   En sidste historie må være et par ord om Bernhard og Grete Linder, som boede på Amager og ikke havde råd til en bungalow, men fik et slot i stedet. De var begge journalister. Hun på Politiken med mode som stofområde, og han ligeledes på Politiken og hos FDM med turiststof for øje. Bernhard Linder har faktisk skrevet flere bøger om henholdsvis bilture og slotte, herregårde og palæer - en god kombination. Disse interesser bragte parret til Selsø, hvor de snart lavede en aftale med godsejerne af Selsø og Lindholm. Hvis de kunne bo gratis, ville de til gengæld sætte slottet i stand – og sådan gik det med slid, snilde, opfindsomhed, fonde, Selsø Slots Venner og en utrolig energi og kærlighed til slottet.   
   Da parret flyttede i 1998 – efter 26 år – blev det fint markeret med et besøg af prins Joachim, hvorefter Korsør blev hjem for Bernhards sidste skriverier: Et komplet leksikon i to bind om samtlige danske adelsslægter siden 1600. Kun forordet manglede han at skrive før sind død, men til gengæld nåede både han og Grete at skrive sig ind i både den lokale, nationale og europæiske slotshistorie – til glæde og gavn for alle os besøgende på Selsø Slot i dag.

Faktaboks:

Det gamle slot

I 1200-tallet lå Selsø Slot på en holm i en sø med å-forbindelse til Roskilde Fjord. Slottet var et middelalderligt borganlæg, hvor stenbrønden er det eneste, som er tilbage i dag. Biskoppen i Roskilde overtog borgen i næsten 250 år, hvorefter Kongen og 12 andre ejere hastigt fulgte i de næste 146 år. Heriblandt adelsmanden Jakob Ulfeldt, som var en af rigets mægtigste mænd og medlem af Rigsrådet. Han byggede i 1570’erne det Selsø Slot, som står i dag. Murstenene kom fra det nedrevne Sct. Clara Kloster i Roskilde og fra ’Elverhøjs’-godset Højstrup på Stevns. I 1682 købte adelsdamen Berthe Skeel slottet. Hun boede på Kongens Nytorv, men kom tit på slottet og holdt hus for mange adelige børn, da hun selv havde mistet to ægtemænd og fire børn og var enke i 44 år. Hendes niece, Charlotte Amalie Skeel, avede Selsø Slot og hendes mand, som var kongens rådgiver Christian Ludvig von Plessen, ombyggede Selsø. Kun ydermurene og kælderens hvælvinger stod tilbage fra Ulfeldts renæssancehus, og renæssanceslottets tårne (måske op til 7 styks!) blev revet ned. Nu var stilen barok, og slottet blev udsmykket efter alle kunstens regler med bemalede og marmorerede paneler, malede gulve og store malerier af Hendrick Krock, som også havde udsmykket på Rosenborg, Fredensborg og Frederiksberg Slot. Ved sin død i 1752 ejede Christian Ludvig von Plessen hele 10 godser i Danmark, heriblandt Selsø og Lindholm. I 1801 døde Christian Ludvigs barnebarn og arving, som ikke havde brugt Selsø særligt ofte, men hans enke Agathe Johanne von Plessen (født von Qualen), flyttede ind og benyttede slottet som sin enkebolig frem til sin død i 1829. Herefter sov huset tornerosesøvn frem til Bernhard og Gretes ankomst i 1972 - og siden 1995 er slottet blevet drevet og ejet af selvejende institution, Den Plessenske Selsø Fond.